Panamakanalen 2019

Det lakker mod enden…..Vi havde sat vækkeuret for første
gang, vi skulle jo op og pakke. Vi checkede ud og kørte mod lufthavnen, bilen
skulle afleveres kl. 12, på vejen måtte vi lige besøge Shell™, da bilen skulle
returneres med fuld tank, ellers kostede det $ 10 pr. galon, vi betalt lige
omkring $ 4 pr. galon regular (svarer til 95), så under 7 kr. pr. liter og vi kørte
ca. 15 km/l.

Det var nemt at finde afleveringsstedet til bilen, selvom det så
lidt farligt ud at køre ind, der var 3 rækker med pigge, men de fældede ned når
man vel at mærke kørte den rigtige vej. Bilen blev bare stillet bag alle de
andre der også skulle afleveres og så kom der en og besigtigede den på stedet,
det var så det. For at komme over til afgangshallen måtte vi med den lille
“Metro” der kørte imellem de 2 punkter. Til gengæld var der en lang gåtur ud
til Lufthansas check-in diske. Vi var der allerede kl. 12 og der stod på
skærmene at indcheckning ville starte 13.35, det passede heldigvis ikke, vi
stod højst 15 minutter, så begyndte de.

Forventningsfulde gik vi ud til gaten
for at vente på den Airbus A380 vi skulle flyve med hjem, vi havde fået plads
på række 77, ude ved vinduet denne gang.

Turen forløb uden problemer og mellemlandingen i Frankfurt var meget passende, så kunne Ann lige nå at ringe til lægen og få en tid senere så hun kunne få noget for den hoste der havde voldt problemer på hele turen.

Hjemme igen i Måløv hvor vi kan se tilbage til en tur fyldt med gode oplevelser, selvfølgelig med Panamakanalen som hovedattraktionen, men bestemt også alle de andre steder vi har besøgt har været store oplevelser

Vi er blevet godt vant på vores cruise, morgenmaden på
hotellet var i hvertfald af en ret lav standard, det bedste vi kan sige er, at
det var gratis, vi havde nemlig ikke morgenmad inkluderet i opholdet, men fik
alligevel morgenmadskuponer.

Det bliver svært at vænne sig til at man ikke bare kan hente
en tallerken frisk frugt, når man har lyst til det. Det har virkelig været
lækkert.

Efter morgenmaden fik vi hentet bilen og skulle se den meget
berømte Ocean Drive med de fine gamle Art Deco bygninger og alle de kendte
mennesker, men desværre havde de på denne dag valgt at afholde Miami Beach Triathlon,
så alt var afspærret, så det var ikke meget vi fik set. Vi valgte så at køre ud
til at kæmpe indkøbscenter vi havde hørt om og det var alt for stort, men Kim
fik da shoppet lidt barber-ting og vi fik lidt frokost. Det sodavand vi fik bar
tydelig præg af deres normale vandkvalitet, både Cola og Fanta smagte af klor,
så det var ikke rigtig nogen nydelse. Da vi kom tilbage til hotellet tog vi en
rundtur med en af de gratis busser Miami Beach Trolley, så der fik vi set
temmelig meget af bydelen, store biler og store lystyachter.

Vi sluttede dagen af med at spise på “Birds &
Bones”, vi fandt anbefalingen på Google. Maden fejlede ikke noget, men var ikke
billig. Hjemturen tog vi langs stranden af Miami Beach Boardwalk, det var en
rigtig hyggelig gåtur, fint oplyst og mange mennesker på trods af tidspunktet.

Vækkeuret ringer kl. 6 så vi er oppe og klar når vi ankommer, men det viser sig da gardinet bliver trukket for, at vi rent faktisk allerede er ankommet til havnen i Miami. Skibet er endnu ikke clearet til at vi må gå fra borde, det forventes at blive kl. 8.00, så vi går i Garden Café en sidste gang hvor Kim får lidt morgenmad, juice og kaffe, Ann får juice og the. Herefter går vi ned og samler de sidste ting sammen, får lagt en kuvert til Paul, vores “Junior Stateroom Steward” med tak for det hele. Vi går op og stiller os i køen så vi er klar når skibet er clearet. Der er allerede mange der venter, men da først der bliver åbnet går det hurtigt, ned til den berygtede US Customs and Border Control. Vi viste vores pas, fik scannet vores fingeraftryk og så var vi igennem med et stort smil fra betjenten og et ”welcome back”.?

Vi går udenfor og finder vores shuttlebus der skal køre os ud til vores lejebil i lufthavnen. Da papirerne er ordnet går vi ned til bilerne og får at vide, at vi kan vælge frit mellem de 7-8 biler vi får udpeget, nøglen ligger klar i bilen. Vi vælger en blå Nissan Rogue, en midsize SUV. Vi vælger at køre direkte ud til Everglade Safari Park, vi skal nemlig ud og sejle på en af deres berømte airboats og, hvis vi er heldige, også se alligatorer. På vej derud besøger vi lige en Starbucks hvor Ann kan få lidt morgenmad og Kim noget kaffe og så får vi sat et kabel i telefonen så der er Apple CarPlay, nu er der navigation der dur.?

Vi kommer ud til Safari parken, finder en P-plads og er i båden i løbet af 15 minutter. Turen skal tage 30-40 minutter og vi kommer ikke ret langt ud før der bliver åbnet for begge motorer, Kim finder en app der viser speedometer, 63 km/t sejler vi, det går stærkt når man bare sejler ind i nogle siv hvor man intet kan se, en rigtig sjov tur. Farten bliver taget af og vi finder 3-4 alligatorer hvor vi er tæt på dem og ser en masse fugle undervejs også.

Herefter går turen til Miami Beach hvor vores hotel er, ikke mange meter fra stranden.

Bilnøglen afleverer vi bare til “Valet-parking” så sørger de for resten, det koster $ 29 i døgnet, men det er noget billigere end de $3 det koster i timen på gaden. I vores velkomstbrev står der, at vi kan få en gratis drink i baren mellem 17 og 20, så det må vi hellere benytte os af ??

Så kom vi til den sidste hele dag af cruiset. Også i dag er vi på havet hele dagen.

Vi har tilbragt en del af formiddagen i “elskovsreden” betegnelsen for de runde madrasser med tilhørende puder, der er 4 af på voksendækket. De er normalt optaget hele dagen, men i formiddags var den ene pludselig ledig. Der blev slappet af et par timer. Fedt, når man bare kan slappe helt af. Ikke noget vi skal nå. En stor portion is blev også lige indtaget før vi lod nogle andre komme til ?

I aften skal vi bruge de sidste billetter til betalingsrestauranterne. Iflg menukortet skal vi have store bøffer. Så det må vi jo gøre ? Det viser sig dog da vi ankommer til restauranten at det ikke er store bøffer, det er 15 forskellige slags kød der er grillet på spyd og så kommer forskellige tjenere ind med 1-2 spyd ad gangen og spørger hvad vi vil have. Vi har fået et kort der er rødt på den ene side og grønt på den anden så kan vi selv vende det på rød når vi er mætte.

Vi slutter af i Gatsby bar med en drink og lidt musik af hus pianisten Dave, der både spiller Eagles og Billy Joel og så er tiden ved at være inde til at gå i seng.

I morgen kl 7.00 skulle vi ankomme til Miami og vi forventer at forlade skibet mellem kl 8 og 9.

14 dage går bare hurtigt.

Så har vi et par dage i Miami før turen går hjemad mandag eftermiddag.

En dag på havet.

Efter morgenmaden var der “Behind the scenes” i teatret, hvor Dave, vores cruise director, fortalte spændende detaljer om, hvad der egentlig skal til for at holde sådan et cruiseskib sejlende.

Det var meget interessant. Bl a lærte vi at gennemsnitsalderen på dette cruise er 63,9 år, mens den på næste cruise er 40. På dette cruise er der 36 børn og unge under 18 år mens tallet på næste cruise er 485. Dave fortalte, at han derfor på dette cruise havde bedt om at lyden på musikken blev reduceret med 30%. Nationaliteterne på gæsterne er nr. 1: Amerikanere, 2: Canadiere, 3: Englændere, 4: Tyskere, det blev ikke nævnt hvor mange danskere, men vi gætter selv på at vi er 6 ombord.

Gennemsnitsalderen på personalet er 39 år. Kaptajnen sejler 10 uger og har 10 uger fri, men ellers varierer det fra 4 måneder på skibet helt op til 8 måneder alt efter, hvilken funktion du har og hvor højt oppe i systemet du er (eller hvad du selv ønsker) .

På en gennemsnitlig uge bruger køkkenet bl a 36.000 æg, mere end 1 ton bøffer, 1,5 tons fisk, næsten 2 tons kylling, 8,5 tons frugt og 8,5 tons grøntsager..

Ved topfart, 24 knob, bruges 1 gallon (ca 4 liter) brændstof i sekundet. Det giver 200.000 liter i døgnet! Motorerne er 4 MAN B&W der hver yder knap 20.000 hestekræfter.

Der er et vandrensningsanlæg ombord der gør at alt “gråt” vand, dvs badevand og opvaskevand bliver renset og principielt gør det muligt at genanvende det til drikkevand, men det gør de nu ikke de har i stedet plads til 2.600 m3 vand, der bruges 800 m3 vand om dagen. Derudover er de i stand til at producere 1.500 m3 drikkevand om dagen fra havvand. Madrester bliver også genanvendt i et anlæg så det kan udledes i havet som fiskefoder.

Det hele blev sluttet af med mulighed for at stille spørgsmål til kaptajnen, maskinmesteren og chefen for alt frontpersonalet.

Et af spørgsmålene var bl.a. hvorfor der ikke var små “håndklæde-dyr” på vores senge. Svaret var, at det er et miljøspørgsmål. 14 dages cruise med 1.400 kahytter hvor der laves et håndklædedyr til hver kahyt hver dag, men hvor håndklædet faktisk ikke bliver brugt, men smidt direkte til vask, genererer utroligt meget vasketøj. Da man gerne vil tænke grønt har de prioriteret miljøet og undlader at lave dem og vi må sige, at vi ikke har savnet dem. NCL bruger heller ikke sugerør af samme årsag, så drinks og sodavand bliver serveret uden.

Et andet spørgsmål var, hvor stor er Norwegian Star i forhold til Titanic, svaret var, at i tonnage er Norwegian Star 4 gange større, men ellers 8 gange større.

Resten af eftermiddagen blev brugt på at nyde det gode vejr på voksensoldækket, læse vores medbragte bøger på vores tablets (Mofibo) og den obligatoriske eftermiddagslur.

Efter aftenens middag, der blev indtaget forholdsvis tidligt, skulle vi i teatret og se show “Paradis” der var cabaret inspireret, et rigtig flot show og efter det blev hele besætningen hevet på scenen til store klapsalver, helt fortjent gik det største bifald til vores stewards der sørger for vores kahytter, vores hedder Paul og allerede vores første dag ombord havde han lært vores navne, og vores kahyt er trods alt ikke den eneste kahyt han sørger for.

Vi gik lige en tur rundt om promenadedækket og kunne herfra se lysene fra kysten af Haiti, vi sejlede forbi ca. 10 sømil fra og lidt senere ville vi nok kunne se Cuba, men det er efter vi er gået i seng, ud fra vores position og fart bliver det ved 1 tiden i nat.

Fra den anden side af skibet var der bare mørkt. En flot måne og mange stjerner var alt man kunne se. Hvor føler man sig lille, når man står der ?

Vi blev enige om, at vi lige kunne bruge et par dollars i kasinoet på den enarmede, det blev nu en 5 $ seddel vi smed i, den vandt vi $40 på, så de blev vekslet til rede penge, så er der til drinks og vin i morgen ???

I dag er sidste dag vi skal i land før Miami. Vi er kommet til Colombia, nærmere betegnet Cartagena.

Vi ser lige dagens program på kanal 21 og pludselig toner en lille timelapsed video på 2 minutter og 45 sekunder frem, den viser hele gennemsejlingen af Panamakanalen. Kim spurgte i receptionen om man kunne downloade eller købe videoen, det kunne man desværre ikke, så den måtte vi lige filme med telefonen så vi, trods den lidt ringe kvalitet, har den.

Kl 10.00 kører vi med Hop on-hop off bussen rundt og ser alle de steder, som man skal se i Cartagena. Det var vildt varmt, selvom vejrudsigten på dagens program sagde overskyet og 28 grader. Ved hvert stop stod der sælgere med vand, sodavand og øl. Vi havde allerde ved turens start fået at vide at der er faste priser, ½ liter vand $1, ½ liter sodavand $2 og øl $3, herudover havde de hatte, kasketter, T-shirts, selfie sticks og meget andet.

Vi så bl.a. den berømte fæstningsmur om byen som er på UNESCOs liste og San Felipe fæstningen som er fuldt bevaret. Der er stor forskel på bydelene, der er meget dyre områder og så lidt ”middelklasse”, ikke rigtig nogle meget fattige områder hvor vi var. Herefter gik vi rundt på egen hånd i den gamle bydel hvor bl.a. det berømte klokketårn og katedralen er. Ved katedralen var også en statue af Santo Padre Juan Pablo II (pave Johannes Paul II) der besøgte byen den 6. juni 1986.

Det var lidt problematisk at bevæge sig rundt i den gamle bydel, her var simpelthen så mange gadesælgere, at man næsten ikke havde tid til at se noget, men vi fik dog købt den obligatoriske magnet hos en af dem.

Vi fandt et hyggeligt sted at spise frokost, hvor der var køligt. Regningen lød på svimlende 67 millioner (ca 145 kr), men det var også dejlig mad.

På vej tilbage til skibet skulle vi igennem et område, indenfor havnens sikkerhedsområde, hvor der var en mini zoologisk have. Der var påfugle overalt og da vi kom igennem et venteområde lå der en hel abefamilie, mor og 4 unger på flisegulvet og hyggede sig. De var bedøvende ligeglade med at vi var der og gik igennem. Der var også myreslugere, sorte svaner og flamingoer.

Herefter gik det tilbage til skibet, hvor Kim fandt en geocache på kajen lige foran skibet. Da vi kom tilbage i kahytten lå der et fint certifikat på at vi havde gennemsejlet Panamakanalen den 9. april 2019.

Vi blev næsten 1 ½ time forsinket i afgangen fra Cartagena, denne gang var det desværre fordi en passager var blevet syg og måtte hentes af en ambulance inden vi kunne lægge fra land. Kaptajnen forsikrede os dog om, at vores ankomst i Miami ikke ville blive forsinket, vi ankommer stadig kl 7.00 lørdag morgen.

Der var italiensk aften i Garden Café så her blev middagen indtaget og den blev efterfulgt af en lille slentretur rundt om skibet på promenadedækket inden vi gik tilbage til vores kahyt, hvor der igen lå en lille orange seddel om at vi skulle stille uret en time frem.

Endnu en dag på havet, nærmere bestemt gennemsejling af Panamakanalen. Kl 4.50 er Kim oppe på øverste dæk i første række, klar til indsejling under “Bridge of the Americas” og gennemsejling af den første sluse “Miraflores” den består faktisk af 3 sluser der hver hæver os 28 fod. Det kræver 8 “mules” som er små lokomotiver hvis opgave er at holde os midt i slusen. Vi var ikke mange på øverste dæk til at starte med, men da vi nærmer os slusen ved 7.30 tiden er der godt fyldt op.

De har i dagens anledning også åbnet det dæk der normalt er forbeholdt personalet helt ude ved stævnen, også her er der mange mennesker. Da vi 8.30 er igennem de 3 sluser og efter at have stået op i 3 timer og 45 minutter er det ved at være tid til morgenmad.

Ann har i mellemtiden sørget for at købe de særlige T-shirts, caps og den obligatoriske magnet til køleskabet, så vi mødes til morgenmad mens vi sejler igennem den næste sluse Pedro Miguel. Der er et par timer til vi når den næste sluse ved Gatun, så vi snupper lige en lille lur. Efter den velfortjente lur går vi op på soldækket og venter på at vi kommer til Gatun og da vi nærmer os går vi ned til det særligt åbne område så vi kan se den næste sluse herfra, der er rigtig varmt her, så da vi er inde i første sluse går vi ned på promenadedækket hvor der er lidt skygge og vind og hvor vi faktisk er rigtig tæt på slusen, vi kan næsten røre væggene her. Her får Kim taget den selfie der er nødvendig for dagens Geocache.

Da vi er igennem det hele går vi i kahytten igen og tager en lille ½ time inden vi skal i bad og i det pæne tøj. Det er årsdagen for Kims bypass, så det skal jo fejres. Aftenens middag skal indtages på Cagney, der er en af de betalte restauranter. Her står den på hummer bisque til Ann og østers til Kim og hovedretten er en stor Filet Mignon 8 oz bøf, som er helt fantastisk mør. For at slutte dagen rigtigt af går vi lige i “Sugarcane Mojito Bar” og slutter af med en drink, inden vi går til ro så vi er klar til Colombia i morgen.

Endnu en dag kun på havet. Der var en smule regn i morges, men det var en meget kort byge.

I formiddags har vi været i spa’en og på “voksen-soldækket” og kun slappet af. Vi gik en runde om skibet inden vi skiftede til vores træningstøj og gik i fitnesscentret! Herefter frokost i Garden Café hvor der var skandinavisk tema, vi har dog vores tvivl om hvor kokken har fået sine opskrifter, frikadellerne var f.eks. små hakkebøffer….. Efter frokosten læste Ann lidt mens Kim gik på “driving range” og slog 40-50 bolde ud.

Aftenen sluttes af med middag i La Cucina, den italienske restaurant, så der skal det pæne tøj på. Herefter er det tid at gå i seng, indsejlingen til Panamakanalen starter nemlig kl. 5.00 i morgen tidlig så der skal Kim op og kigge selvom det sikkert er mørkt på det tidspunkt

I dag er vi ankommet til Costa Rica. Vi kan sove længe for den tur vi har købt billetter til starter først kl 12.30.

Det gav os god tid til at gå en tur efter morgenmaden. Kim havde fundet en geocache, der lå en kilometers penge fra skibet. En sød ældre mand var flink og hjalp Kim med at finde den. Det havde været en opgave, hvis han ikke havde hjulpet, da ledetråden var at den lå der, hvor der tidligere havde været et “ALTO” (STOP) skilt ?

Allerede omkring kl 9.00 var der over 30 grader varmt. Man må ikke være utaknemlig, men det er altså lige i overkanten ?

Så vi fandt en café, hvor vi kunne få en iskold cola hver. Og så var der gratis internet. Dejligt at blive lidt opdateret, når man har været uden internet nogle dage.

Kl 12.30 fandt vi vores bus og tog på den bedste udflugt vi endnu har oplevet på turen.

Til en start fortale vores guide Norman, at Costa Rica ikke har haft militær siden 1949, de har politi og det klarer de sig fint med, de render ikke engang rundt med maskinpistoler, som vi har set i de andre lande.

Vi startede med at blive kørt til en smalsporet veteranjernbane, som tidligere havde været brugt til at transportere kaffe. Her startede en meget hyggelig togtur, der varede ca 30 minutter. Her fik Kims indre svelle frit løb. Der blev fotograferet tog, skinner og sporskifter  Trillebaren (en stor plasticbeholder fyldt med is, vand og dåser med øl og sodavand) og et par fyre fra veteranjernbanen kom igennem toget og Kim fik en lokal øl. Noget af en oplevelse at køre med så gammelt materiel. Da vi var færdige med turen igen, blev bussen endnu engang kørt helt hen til toget så man kunne gå direkte over. Kim fik dog lov til at gå ud på den anden side så vi kunne få et par ordentlige billeder.

Herefter gik turen til Jungle Crocodile Safari, hvor vi skulle ud at sejle. Der var mange forskellige fugle, som vi aldrig har set før. Men højdepunktet var at der i floden bor ca. 2.000 krokodiller og vi fik set 2 af dem. Virkelig tæt på. En i almindelig størrelse og så Mike Tyson, som var alfahannen og den største krokodille i floden og 18 år gammel (det var muligvis 80 år, Norman kunne være lidt svær at forstå ind i mellem). De var på et tidspunkt så tæt på, at vi blev beordret til at holde arme og hænder indenbords og ikke læne os ud over kanten på båden. En virkelig stor oplevelse….

Efter sejlturen var der opvisning, hvor vi så traditionel dans fra Costa Rica.

Herefter gik turen tilbage til skibet. Undervejs så vi mange små huse/skure med bliktag så man kunne fristes til at tro det var meget fattigt, men de havde alle 3 paraboler på taget og fine biler holdende. Igen kom vi for sent tilbage (15 minutter) og igen sætter vi pris på, at vi har købt udflugten gennem skibet, så de venter på os ?

Aftensmaden var i dag kun hovedret, hverken forret eller dessert ?

En helt igennem fantastisk dag. Er sikker på, at vi sover godt i nat ❤️

I dag er vi ankommet til Nicaragua. Vi har købt billetter til en tur til en aktiv vulkan.

Igen i dag skal vi i redningsbådene for at komme i land. Det blæser helt vildt og der er kun 6 redningsbåde at gøre godt med, så det er om at være tålmodig. Men endelig kom vi i land og ombord på en luksusbus. Bussen blev fulgt af 3 politibetjente på motorcykel, som hele vejen sørgede for at genne trafik til siden og nogle gange standse trafikken for at vi kunne komme frem, det var ret VIP-agtigt. Forklaringen var, at turistbusser fra krydstogtskibe har et stramt program, og da turisme er deres næststørste industri, så gør de meget for at der ikke er problemer.

På vej til vulkanen passerer vi Centralamerikas største sø Lake Nicaragua. Det var vildt, det lignede fuldstændigt et hav, så stor er søen.

2 timers køretur til vulkanen Masaya med kælenavnet Helvedes mund. Det er en helt surrealistisk følelse at stå og kigge ned i krateret på en vulkan, der sender masser af damp op. Det var virkelig flot og storslået.

På vej tilbage til skibet stoppede vi ind i landsbyen Catarina, hvor der var 40 minutters fri leg. Byen er kendt for deres store salg af blomster og planter samt keramik. Vi valgte dog at finde et sted at spise frokost. Alle de andre gæster var lokale, så det var vi lidt spændte på. Vores tjener talte en smule engelsk og sammen fik vi bestilt fra deres menukort, hvor alt stod på spansk. Vi fik et skærebræt med noget, der lignede små kartoffelrösti, men det var det ikke. Det var noget friturestegt noget, muligvis banan, og ovenpå var der hhv ost, kylling og oksekød, som var stegt. Hertil en lille skål salat. Det smagte dejligt. Hertil 2 store colaer. Da regningen kom blev det omregnet 7,50 US dollars. Han brugte sin mobiltelefon, hvor baggrundsbilledet var Messi, det kommenterede Kim, og så skulle vi også lige se et billede af The Doors ?. At se ham i ansigtet, da vi lagde 10 dollars, det var vildt. Han blev så glad at vi næsten blev helt flove. For os var det jo ikke en herregård, men det var det for ham ?

Vi havde den mest fantastiske udsigt til Laguna Apoyo mens vi spiste. Det bliver næsten ikke smukkere.

Det blev også til et stop, så vi kunne fotografere Lake Nicaragua, hvor der er en 8-tals formet ø med 2 vulkaner. Også utroligt smukt.

I dag var det så os, der kom lidt for sent tilbage til skibet, da vi kom alt for sent afsted til at starte med, pga antallet af redningsbåde. Men heldigvis ventede de på os, og for øvrigt var vi ikke de sidste, der kom retur, desværre for Kim betød det, at der ikke kom en geocache på tavlen fra Nicaragua. ?

I dag ankommer vi til Guatemala. Nærmere betegnet Puerto Quetzal. Kim går fra borde 15 minutter før Ann, der er nemlig en Geocache han lige skal besøge.

Vi har købt billetter til en tur på en kaffeplantage.

I bussen derhen fortæller vores guide Marco en masse om Guatemalas historie. Vi hører også en masse om kaffe. Det er samtidig vildt mærkeligt at se asfaltarbejdere arbejde på at udbedre vejene mens de bliver passet på af bevæbnede vagter. Det er bare så langt fra vores almindelige virkelighed. Man kan se at de fattige i Guatemala er virkeligt fattige. Og de rige er meget rige.

Vi kører forbi en vulkan i udbrud på både ud- og hjemvejen, men man kunne ikke rigtigt se noget udbrud.

Vi ankommer til plantagen Finca Colombia, hvor vi bliver taget imod af ejeren, der hilser på os. Også her er der bevæbnede vagter. Herefter er der rundvisning hvor vi ser de forskellige slags kaffeplanter. Det er sidst i høstsæsonen der går fra december til april og der er hyret 50-60 lokale ind for at plukke bønner, jobbet går nærmest i arv og de er meget stolte over at de f.eks. har været med deres bedsteforældre. Vi får lov at se både modne og ikke helt modne bønner og får forklaret en masse om produktionen.

Herefter bliver vi budt på smagsprøver på kaffen og hjemmebagt cookies. Kaffen smager fantastisk. Så da der er mulighed for at købe souvenirs benytter vi lejligheden til at købe 1,5 kg bønner med hjem. Og en fin kasket fremstillet af samme materiale som kaffesække ?

Da kaffeplantagen ligger i højlandet er der varmt men ikke så fugtigt som på skibet. Så det er meget lettere at trække vejret.

På vejen hjem fortæller Marco om skolebusserne, som er meget mere end skolebusser. De kører 14 timer i døgnet og kører rundt i hele landet, først til et stoppested er den der får passagerer med. Skolebusserne er gamle ombyggede amerikanske skolebusser. Når de er 10 år gamle eller har kørt 240.000 kilometer skal de udrangeres og så opkøbes de af f.eks. busfirmaer i Guatemala. Der er særlige krav til busserne, de skal have en særlig motor, en manuel gearkasse og max 10 sidevinduer. Da mange er med en “forkert” motor og gearkasse og i øvrigt har 13 vinduer bliver busserne skåret op og forkortes så det passer med 10 vinduer og der indsættes en motor og gearkasse der passer til kravene. Efterfølgende males de meget farverigt og der tilføjes en masse krom, det er åbenbart billigere end at købe nye busser.

Inden vi blev sat af bussen havde Marco en gave til os hver. En lille stofpose med worry dolls. Hvis man har et problem, som man går og tumler med skal man fortælle det til en worry doll. Herefter placerer man den under hovedpuden og når man vågner næste morgen er problemet der ikke mere. Kunne være fantastisk, hvis det passede ?

Vi sejlede lidt senere fra Guatemala end vi skulle. Vi var nødt til at vente på passagerer, der ikke var kommet tilbage til tiden. Vi skulle være tilbage senest 15.30, de sidste kom ombord 16.15. Men heldigvis for dem havde de købt turen gennem skibet og så skal der ventes. Var de taget ud på egen hånd eller med en af de ture der udbydes på havnen, havde skibet ikke ventet.

Aftensmaden blev indtaget i Garden Café, man er lidt træt efter sådan en dag, så er det rart at man bare hurtigt kan tage hvad man har lyst til, vi skulle gerne være færdige så vi kunne komme ned og se show. Magic White var titlen på showet som var en kombination af magi og en slangekvinde (contortionist?). Da vi havde fået en plads gik der tjenere rundt og tog imod bestillinger, vi bestilte 2 øl og de kom i løbet af ingen tid. Slangekvinden var fantastisk dygtig, skød en pil med bue kun ved at bruge hendes fødder. I forsvindningsnumrene som der var en del af var hun også ret god. Tryllekunstneren var ret god til nogle ting, men ind imellem fumlede han med kortene, det var lidt ærgerligt.

Endnu en dag på havet. Men derfor behøver man ikke at kede sig. Vi har besluttet os at deltage i 2 events på skibet.

Først en seance med 2 af chefkokkene, der vil vise os en masse med chokolade. Man havde åbenbart bare ikke fortalt dem, at det handlede om chokolade. Til gengæld fik vi set, hvordan man pynter en bryllupskage ?

Og så havde vi set meget frem til Extreme napkin folding med Dave. Han står for underholdningen ombord og er en lystig fætter fra Australien (hans titel er Cruise director). Sjældent har vi grinet så meget. Han tog servietfoldning til et helt nyt plan. Man kan vist roligt sige, at vi aldrig har set noget lignende ?. Han var iført en serviet om hovedet som et pandebånd og en rød kåbe og som han sagde, “ja, min mor tror jeg er kaptajn på skibet”.

Herefter stod den på frokost og med vinduesbord blev vi forkælet med at se 10-12 delfiner følge skibet og lave de fineste spring. Så hyggeligt.

I dag er vi ankommet til Acapulco. Vejrudsigten siger sol og 30 grader.

Vi har booket plads på en tur, der først bød på besøg hos de berømte cliffdivers. Frygtløse springer de direkte fra klipperne og i vandet. Det var vildt at se. De kravler også op igen efter de har sprunget, det er jo en præstation i sig selv.

Herefter gik turen til et lille lokalt marked, hvor de solgte hjemmelavede keramikting samt smykker i guld og sølv. Mexico er den største producent af guld og sølv i verden ifølge guiden Juan.

Så besøgte vi Hotel Los Flamingos, hvor mange berømtheder fra Hollywood har haft deres gang, John Wayne og Johnny Weismüller (Tarzan) købte det sammen, så deres venner kunne komme besøg og overnatte her. Johnny Weismüller ejede hotellet frem til sin død i 1994 og er også begravet i Acapulco. Han havde sin egen bungalow på hotellets område hvor han havde mange berømtheder på besøg. Hotellet er gammelt men stadig i brug, en overnatning for 2 personer i dobbeltværelse koster $80 og i lavsæsonen $50,
mange amerikanske og canadiske pensionister kommer herned og bliver i flere måneder. Priser på hoteller i Acapulco varierer fra $13 for en overnatning til $2.000. De billige er så kun med mexikansk aircondition (åbent vindue).

Vi sluttede den meget varme tur med besøg på Fort San Diego, som er museum over det gamle fort, der har bevogtet Acapulco de sidste 350 år.

Selvom klokken kun var 12.30 da turen sluttede, så var alle helt opløste af varme. Så vi besluttede os for at gå direkte ombord på vores skib, som lå lige overfor fortet.

Det er helt fantastisk at blive mødt at medarbejdere der står med bakker med iskolde våde vaskeklude, så man kan blive kølet ned. Og selvfølgelig også washy washy happy happy ?

Herefter stod den på frokost ombord og så en time på øjet. Vi er vel på ferie ?

Næste gang vi har mulighed for at opdatere bloggen bliver formentlig først når vi rammer Miami.

I nat skulle urene stilles en time frem, vi gik nemlig fra en tidszone til en anden, dette sker 3 gange undervejs.

Kim var i fitnesscenteret kl 6.30. Det er fedt at maskinerne på skibet er mage til dem, vi har i Fitness World. Dog er vægtangivelsen i pund i stedet for kilo. Men skærmene på cykler, crosstrainer og løbebånd er på dansk.

I dag er vi på havet hele dagen, så den står på afslapning i liggestole, læsning og ellers absolut ingenting. Altså udover at spise ?. Det er også overskriften i den avis vi får hver dag “Freestyle Daily”: Relax you’re on vacation.

4 aftener på turen spiser vi i betalingsrestauranter. I dag er den første. Det betyder at det fine tøj bliver fundet frem.

Ellers er der ikke rigtigt noget at rapportere, da det har været en dag i afslapningens tegn ?

I dag ankommer vi til Cabo San Lucas. Vi har købt en udflugt til Lands End hjemmefra og skal sejle ud forbi Lovers Beach med den berømte bue og Neptuns finger. Lige ved siden af ligger i øvrigt Divorce Beach. Humor har de da i Mexico.

Efter morgenmaden går vi i redningsbådene for at blive sejlet ind til Cabo San Lucas.

Herefter tager det en lille time på vores udflugt. Virkelig dejlig sejltur, hvor der blev taget en masse billeder.

Herefter er der fri leg. Vi går en lang tur på marinaen, hvor det er svært at gå i fred for dem, der vil sælge udflugter og oplevelser. De tager dog nej for et svar og smiler pænt og ønsker os god dag.

Efter nogle timer finder vi et dejligt sted at spise frokost. De kan nu noget med fisk her ? Og det lokale øl i både en lys og en mørk udgave er lige hvad vi trænger til.

I havneområdet er der mange fugle, de fleste er pelikaner. De er virkelig frække og tror de ejer fiskerbådene. En enkelt søløve ser vi også, den konkurrerer med fuglene om fiskeaffald fra bådene. Det er sjovt at følge med i.

I dag er vi glade for at vi fik solcreme faktor 30 med. Der er godt nok mange, der ikke har tænkt på det og de får ikke en sjov nat.

Resten af dagen tilbringes med afslapning og spisning på skibet

Efter en god nats søvn vågner vi til en fantastisk dag. Vejrudsigten på dagsprogrammet siger ellers regn og 17 grader, men det var way off. Højt flot solskin hele dagen og man kan nu tydeligt se, hvem der husker solcremen ?

I dag er vi på havet hele dagen og skal kun koncentrere os om at slappe af.

De siger på skibet, at gennemsnitsgæsten på denne slags cruise tager ca 3,5 kg på i løbet af cruiset. Er spændt på, om det også gælder os. Det er i hvert fald fristende lige at snuppe en skål is mere, når det er så varmt.

Der er dog mulighed for at gå tur på skibet og vi får gået en del skridt i løbet af en dag. På dag 2 gik vi f eks mere end 18.000 skridt hver ?

Men en opsummering af dagen i dag må være at den mest er brugt på afslapning og spisning ?

Kl 3.30 var vi vågne igen og kunne bare ikke sove. Det er mærkeligt at få lavet om på sit indre ur. Men Kim kunne så se Formel 1 træning.

Da resten af Long Beach var stået op fandt vi et rigtigt hyggeligt sted at spise morgenmad. Omelet og french toast. Vi forstår lidt bedre, at så mange amerikanere er overvægtige

Efter morgenmaden gik vi en tur til stranden og fik dyppet tæerne i Stillehavet. Hold fast hvor var vandet koldt. Men en fantastisk flot strand og helt fantastisk vejr. Man skulle næsten tro, at de kendte Ann. Der er opsat automater med sollotion faktor 30, til fri afbenyttelse. Det er eddermame god stil

Vel tilbage på hotellet fik vi pakket sammen og igen bestilt en Uber. Søde Mark kørte os til San Pedro hvor vores skib Norwegian Star venter på os. Det gik forholdsvis nemt og smertefrit at komme ombord. Imponerende, når man tænker på, hvor mange vi var, der skulle checkes ind. Vi stod faktisk ikke i kø på noget tidspunkt, så alt i alt tog det kun ca. 15. minutter fra vi var blevet sat af til vi var ombord.

Hygiejne går man højt op i så inden vi kommer ombord står der en smilende og meget engageret kvinde med en sprayflaske og siger “Washy washy happy happy” og sprayer med desinficerende håndsprit.

Vi var spændt på, hvad “udvendig kahyt med vindue, men med begrænset udsyn” egentlig betyder. Vi var enige om, at hvis bare vi kan se om det er dag eller nat når vi kigger ud, så er det sikkert fint. Men vi har fået den dejligste kahyt med fin udsigt, så det kan vi ikke være utilfredse med.

Efter at have checket kahytten ud går vi i gang med at checke skibet ud. Hold da op, hvor er det stort. Her er virkelig mange mennesker, som alle glæder sig til en fantastisk ferie.

Her er også virkelig meget personale. De er alle smilende og hilser hver gang vi møder dem. Det er tydeligt at de ønsker at vi får en dejlig tur.

Kl 16.30 står vi på klar på det øverste dæk med udsigt til den fine grønne bro og er SÅ klar til cruise. Og endelig kommer vi afsted.

Efter afsejling fik vi pakket ud. Så var der den svære beslutning om, hvor vi skal spise aftensmad. Der er mange restauranter ombord og der er meget lækker mad at vælge imellem. Sikke en luksus at bare sætte sig til bords og spise mad, man ikke selv har stået og lavet (gæt, hvem der skrev det)

En tur i teatret blev det også til i dag. Med en forsmag på, hvad de byder på i løbet af turen.

Herefter en kold øl i 5 o’clock somewhere baren.

Og så blev der sagt godnat og tak for en dejlig dag ❤️

Fulde af forventninger tager vi til lufthavnen. Vi glæder os for vildt til at komme afsted.

En lang tur, der inkluderer 2 flyvninger på hhv 8 og 3 timer. Mellemlandingen var i Toronto i Canada.

Fra Los Angeles skal vi have vores Uber debut. App’en var downloadet hjemmefra så det var bare at bestille. Vi mødtes med Eleazar som kørte os til hotellet. Nemt og bekvemt og til 1/3 af prisen for en taxa. Vel fremme ved Holiday Inn i Long Beach kl 20.30 var vi trætte. Da havde vi været afsted i ca 21 timer. Så det blev til en kold øl i hotelbaren og derefter på hovedet i seng.