Efter en god nats søvn vågner vi til en fantastisk dag. Vejrudsigten på dagsprogrammet siger ellers regn og 17 grader, men det var way off. Højt flot solskin hele dagen og man kan nu tydeligt se, hvem der husker solcremen ?
I dag er vi på havet hele dagen og skal kun koncentrere os om at slappe af.
De siger på skibet, at gennemsnitsgæsten på denne slags cruise tager ca 3,5 kg på i løbet af cruiset. Er spændt på, om det også gælder os. Det er i hvert fald fristende lige at snuppe en skål is mere, når det er så varmt.
Der er dog mulighed for at gå tur på skibet og vi får gået en del skridt i løbet af en dag. På dag 2 gik vi f eks mere end 18.000 skridt hver ?
Men en opsummering af dagen i dag må være at den mest er brugt på afslapning og spisning ?